Få renset fliserne!

Er du ked af, at dine havefliser ikke ser så flotte ud, som de gjorde en gang? Så er du bestemt ikke den eneste. For alle fliser bliver mere medtagede at se på i årenes løb, og de kan være både snavsede og angrebet af alger og/eller flisepest. Det er der heldigvis noget at gøre ved.

Hvorfor kommer de til at se sådan ud?

Alt, hvad der opholder sig udendøre hele året på vores breddegrader vil uundgåeligt blive påvirket af vind og vejr. Desuden vil snavs også sætte sig i fliserne. Det kan være mere eller mindre afhængigt af flisernes beskaffenhed.

En anden og væsentlig faktor er alger og flisepest, som stort set alle fliser bliver ramt af på et eller andet tidspunkt. Det er begge nogle former for små, men sejlivede vækster, som kan være svære at få bugt med.

De sætter sig på især vandrette overflader og holder af fugt, som de er gode til at holde på. Især på nordvendte områder vil disse små vækster meget gerne invadere overfladerne.

Det er derfor et meget udbredt fænomen at være plaget af algevækst på murværk, fliser, tage, terrasser og så videre. Så de fleste haveejere kender til at bøvle med alger og flisepest, som skæmmer fliserne.

Skader på fliserne

Ud over den æstetiske side af sagen, så er alger og flisepest ikke godt for dine fliser. Da væksterne er så gode til at holde på fugten, så kommer den underliggende flise til at være dækket konstant af fugt. Og den fugt er ikke god for flisen. Det gør overfladen porøs, og over tid smuldrer den stille og roligt. Det er selvfølgelig ikke nogen ønskværdig situation.

Ønsker du derimod at bevare dine havefliser pæne og hele så længe som muligt, så bør du få bekæmpet den uønskede alge- og lavvækst.

Får du gjort det jævnligt, kan du faktisk redde fliserne fra at erodere fuldstændigt. Så det er en behandling, der er givet godt ud.

Hvad kan du gøre?

Hvis du vælger ikke blot at lukke øjnene for det, men derimod at gøre noget ved det, så kan du enten selv tage kampen op eller lade et professionelt firma løse opgaven for dig.

Du kan sagtens gøre noget selv. Alger fjernes sådan set relativt nemt. De fleste kan skrubbes af med en hård børste, og efterfølgende spuler du bare med vand. Du kan sandblæse fliserne, hvis du er i besiddelse af det fornødne udstyr. Eller du kan bekæmpe dem med kemikalier. Det sidste anbefales dog ikke af hensyn til miljøet.

Gør du det selv, skal det gøres ret hyppigt, for de små vækster har en snedig måde at overleve på. De udsender mikroskopiske sporer, som bare lægger sig til at vente på fred og ro og bedre vilkår, så gror de ufortrødent op igen. Det kan derfor være lidt af en ulige kamp.

Skal dine anstrengelser holde noget længere, så bør du give fliserne noget imprægnering efter rensningen. Det kan virkelig godt betale sig.

Hyr et firma

Har du hverken tid eller lyst til at give dig i kast med algebekæmpelse, så er der heldigvis råd for det. For der findes firmaer, der netop tager sig af det arbejde. De findes over hele landet, så det er bare at finde et, der kan leve op til dine krav og forventninger.

Søg for eksempel på fliserens i Næstved, og du vil straks kunne finde et egnet firma. Det bliver du glad for. Så slipper du selv for igen og igen at skulle slås med det evindelige flisepest og alger. Bed ham om at imprægnere fliserne, så de slipper så længe som muligt for at blive angrebet.

Det er den nemme og sikre måde at blive flisepest og alger kvit på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *